Kileskrifttegnet Zig

Tegnet har flere læsninger; sammenhængen afgør hvilken. Tegnlister forbinder 𒍨 med de sumeriske translitterationer zig (“stige”), haš₂ (“lår”) og zib₂ (“æsels bidsel” eller “mærke”). En nyassyrisk post angiver også betydningen “tærskel” for zig. Former i kursiv er translitterationer af oldtidsord, ikke oversættelser.

𒍨 vs 𒍣: 𒍣 er det særskilte tegn ZI, som forbindes med den sumeriske læsning zig₃ (“stige”). En fælles læsning gør ikke tegnene udskiftelige; identificér tegnet ud fra kildeteksten eller en tegnliste.

Hvor kommer 𒍨 fra?

Det tilhører en tegntradition, der ændrede sig gennem århundreder. Tegnlister kalder det ZIG (også ZIK) og analyserer det som NINDA₂ × EŠ: en katalogbeskrivelse af dets bestanddele, ikke en oversættelse.

Det tidligste fuldstændige mesopotamiske kileskriftsystem er belagt i Uruk IV, cirka 3500–3200 f.Kr., da byer brugte skrift til administration. Skrivestifter af siv pressede mærker i ler og gjorde billedlignende former til kileformede aftryk. Senere genbrugte og ændrede sumeriske, akkadiske og nærliggende skrivertraditioner tegnrepertoiret. Det er skriftsystemets historie, ikke 𒍨’s oprindelsesdato.

Hvordan skriver jeg 𒍨?

Brug en kileskriftmetode eller en HTML-reference. Et kileskriftsværktøj kan omdanne en translitteration fra en tegnliste; på et almindeligt tastatur giver zig latinske bogstaver, ikke dette tegn. I HTML bruger du 𒍨.

Hvis tegnet vises som en firkant, skal du bruge en skrifttype med kileskriftsunderstøttelse. Historiske skrifttyper kan vise tegn i stilarter fra forskellige perioder; en anden kontur betyder ikke nødvendigvis et andet tegn.