Lille modifikationsbogstav b

I UPA betegner det en meget kort b-lignende lyd.

Det uralske fonetiske alfabet, UPA, bruger hævede bogstaver til meget korte lyde. Eemil Nestor Setälä udgav systemet i 1901 til at skrive uralske sprog og rekonstruere ældre former ud fra skriftlige kilder. Årstallet hører til systemets historie, ikke nødvendigvis til dette tegns oprindelse.

Det internationale fonetiske alfabet (IPA) er et andet transskriptionssystem; dets første skema udkom i 1888. Hævede tegn har haft forskellige funktioner: Et IPA-skema fra 1930 brugte et hævet s for en s-lignende lyd, mens et forslag fra 2020 beskrev mange hævede bogstaver i lingvistiske tekster som betydningsbærende modifikatorer. Læs ᵇ ud fra notationen, ikke kun dets højde.

Er ᵇ det samme som at formatere b som hævet?

Nej. Det er et særskilt tegn med en fonetisk funktion.

Unicode koder ᵇ som et selvstændigt mellemrumstagende modifikationstegn. Hævet formatering løfter kun et almindeligt b visuelt og passer til fodnoter eller formler. Brug ᵇ, når notationen giver det en fonetisk funktion.

En Unicodevejledning for lingvister fra 2018 placerer ᵇ uden for IPA’s standardinventar, men bemærker, at lingvister bruger det i praksis. Placeringen skelner mellem to analyser: ᵇʙ angiver en kort lukning af luftstrømmen før gentagen læbevibration; bᴮ angiver en lukning, der frigives i gentagen vibration.

Hvordan skriver jeg ᵇ?

Brug Unicode-input eller et IPA-tastatur.

Indtast U+1D47 med editorens Unicode-input, eller vælg tegnet på et IPA-tastatur.

Et SIL-supportsvar fra februar 2024 angiver b^ som en indtastning, der giver ᵇ. Den viste højde og afstand kan variere mellem skrifttyper, men det kodede tegn er det samme.