Multani-bogstav I

Det står for i og kan også stå for en j-lignende lyd.

I multani er 𑊁 et selvstændigt vokalbogstav for kort og langt i. I nogle stavemåder står det for halvvokalen /j/, den j-lignende glidelyd i begyndelsen af dansk „ja”, i stedet for multani-bogstavet Ya.

Multani tilhører Landa-familien af skriftsystemer, som blev brugt til hverdagsskrift og handel. Familien følger en model, der bygger på Brahmi, et ældre sydasiatisk skriftsystem. Multani er historisk beslægtet med Gurmukhi, et andet sydasiatisk skriftsystem; forbindelserne til Khudawadi og Khojki er fjernere. Et arkivdokument fra 1730’erne beskriver en oversættelse til multani (Saraiki) til kejserinde Anna Ivanovna. Det tidligste daterede trykte belæg er Det Nye Testamente på multani fra 1819; trykte og håndskrevne former er belagt mellem 1819–1916.

I begyndelsen af 1800-tallet fremstillede Baptist Missionary Press metaltyper — støbte metalstykker, der bruges til at trykke bogstaver — til kristen litteratur på multani. I anden halvdel af 1800-tallet fremmede den britiske administration i Sindh arabisk skrift, og brugen af multani gik tilbage; der findes optegnelser fra det 20. århundrede. I det første kvarte af det 20. århundrede blev det skrevne tegninventar reduceret.

Hvorfor ser 𑊁 forskellig ud i forskellige skrifttyper?

Trykte og håndskrevne traditioner har bevaret forskellige former.

Multani har ikke én standardform: de repræsentative former bygger på trykte eksempler og håndskrift. Derfor kan skrifttyper tegne 𑊁 forskelligt og stadig kode det samme bogstav.

En tom firkant betyder, at den aktive skrifttype mangler en multani-glyf. En skrifttype med multani-understøttelse kan vise den.