OK-knap

De er enige eller bekræfter, at de har læst din besked. Hvilken af delene afhænger af, hvad du skrev. Efter ”Ses vi kl. 7?” betyder 🆗, at syv passer. Efter ”Adressen er ændret” betyder det ”noteret”. Efter ”Kan du sende filen i dag?” betyder det, at de påtager sig opgaven, ikke at filen allerede er sendt. At sige ja og at blive færdig er to forskellige ting, og 🆗 dækker kun det første.

En nøgen 🆗 er ikke uhøflig i sig selv. Den er et nik i emojiform: effektiv, neutral og almindelig hos folk, der svarer på mange beskeder om dagen. Den kan alligevel virke kold efter noget personligt, en lang forklaring eller dårlige nyheder, fordi den hverken trøster eller reagerer. Sammenlign med, hvordan personen plejer at skrive: den, der altid sender 🆗, er bare sig selv; den, der plejer at skrive afsnit og pludselig kun sender 🆗, har måske travlt eller er sur. Vil du virke varm, så tilføj et ord: ”🆗 vi ses!” læses helt anderledes end 🆗 alene.

Hvorfor står OK på en knap?

Den begyndte som en mærkat på japanske telefonskærme. Før emojis blev globale, tilbød japanske mobilselskaber egne billedsæt til sms’er, og flere af dem var korte ord i rammer: OK, NEW, FREE, UP, COOL og NG (”no good”, ”ikke godt”). De virkede som klistermærker på en menu eller et tilbud. Da sættene blev samlet i Unicode i 2010, fulgte hele knapfamilien med; derfor står 🆗 ved siden af 🆒, 🆓, 🆕 og 🆖 og ikke ved håndtegnet 👌.

Selve ordet er amerikansk. ”OK” dukkede op i Boston-aviser i 1839 som en spøgefuld forkortelse af ”oll korrect”, et bevidst forkert stavet ”all correct” (”alt i orden”). Året efter spredte tilhængere af præsident Martin Van Buren, kaldet ”Old Kinderhook”, det videre. Siden er det vandret ind i næsten alle sprog, og derfor behøver en emoji på to bogstaver ingen oversættelse.