Lodret ideografisk punktum

Det er 。, allerede flyttet til skrift oppefra og ned. På kinesisk og japansk er punktummet en lille hul ring. I vandrette linjer står det lavt i feltet efter sidste ord. I lodrette spalter, læst oppefra og ned og fra højre mod venstre, rykker det op til højre, tæt på tegnet før. ︒ er den placering gjort til et selvstændigt tegn.

Normalt overlader Unicode det til skrifttyperne: ét 。, to placeringer. ︒ er en undtagelse, en af ti lodrette tegnsætningsformer (U+FE10 til U+FE19), tilføjet fordi GB 18030, Kinas nationale tegnkodningsstandard, gav dem egne koder. Unicode regner det for en kompatibilitetsform af 。, så det betyder blot "sætningen slutter". I en vandret linje stammer det oftest fra kopieret lodret tekst, et konverteret dokument eller pynt.

Skal jeg skrive ︒ eller 。?

Skriv 。, også lodret. Tekstbehandlere, e-bogslæsere og websider med lodret skrift flytter det almindelige punktum automatisk. ︒ og 。 er forskellige tegn: en søgning efter det ene finder måske ikke det andet, stavekontrol og sortering kludrer, og vandret ser ︒ forkert placeret ud. Brug det kun, når du efterligner lodret tekst i hånden, ét tegn pr. linje.