Tangut-komponent 134

Det er en genbrugelig del af tangutskriften.

Tangut-komponenter hjælper ordbøger og forskere med at ordne, beskrive og analysere større Tangut-tegn. Betydningen og læsningen hører til det fulde skrevne tegn omkring komponenten.

Tangutskriften blev skabt i 1036 under Tangut-kejseren Li Yuanhao som led i opbygningen af staten Vestlige Xia. Projektet omfattede en tangutisk buddhistisk kanon, en stor samling buddhistiske skrifter. Tangutiske bøger bevarer også oversættelser af kinesiske værker, konfucianske klassikere, encyklopædier, militære skrifter og litteratur.

Hvorfor ser 𘢅 forskellig ud i nogle oversigter?

En dokumenteret glyfrettelse ændrede dens repræsentative form.

En teknisk Unicode-note fra 2019 registrerer glyfrettelser for Tangut-komponenter, blandt andet en for komponent 134. Rettelsesforslaget sammenligner den med andre historiske former, herunder den let forvekslelige komponent 258 𘤁, hvis første streg hælder mere.

Hvor kommer tangutskriften fra?

Skaberne hentede inspiration fra flere skrifttraditioner.

Tanguternes skabere fulgte khitanernes eksempel med at etablere en statsskrift og brugte kinesiske visuelle og kompositoriske principper. Tangutskriften stammer ikke ganske enkelt fra kinesisk.

Et manuskript fra Khara-Khoto dateres sandsynligvis til det 12. eller tidlige 13. århundrede. Ordbøger og forskere bruger komponentsystemer til at ordne Tangut-tegn; Unicode samler komponenter, der er dokumenteret i kinesiske, japanske, russiske og engelsksprogede udgivelser.