Tangut-komponent 369

Nej; den betegner en strukturel del, der bruges til at beskrive hele Tangut-tegn.

Tangutskriften udviklede sig omkring 1036 under Vestlige Xias styre til statsopbygning og udbredelse af buddhistiske tekster. Et manuskript fra Khara-Khoto, som sandsynligvis stammer fra det 12. eller tidlige 13. århundrede, viser senere brug i religiøse værker og verdslige oversættelser fra kinesisk.

Kinesisk skrift og nabofolket khitanernes arbejde med at skabe skriftsystemer påvirkede Tangut, som dog forblev en selvstændig skrift. Tangut-komponenter er dele, der bruges til at beskrive hele tegn. Unicode bruger dem til opslag og i ideografiske beskrivelsessekvenser: korte tegnstrenge, der viser delene i et helt tegn og deres placering. Nummer 369 identificerer en katalogiseret del; det giver ingen selvstændig læsning eller oversættelse.

Brug 𘥰 til at beskrive struktur, ikke som et ord

Brug komponenten til at katalogisere Tangut-materiale, undersøge hvordan et tegn er bygget op eller kontrollere skrifttypeunderstøttelse. Den fungerer som en strukturel identifikator; nummeret fortæller ikke, hvordan et ord udtales eller oversættes.

Tangut-ordbøger bruger ikke alle det samme komponentsystem. Listerne er derfor forskningsredskaber, ikke en universel skrivevejledning. Hvis du vil læse et bestemt ord, skal du se på det fulde Tangut-tegn, der indeholder delen.