Kombinerende mågetegn nedenfor

Det markerer en konsonant, der dannes med tungen mod overlæben.

Det Internationale Fonetiske Alfabet (IPA) bruger tegnet til at vise artikulationsstedet, altså lydens kontaktpunkt. Grundbogstavet viser artikulationsmåden, for eksempel en lukkelyd eller nasal, og om lyden er stemt: t̼ er en ustemt linguolabial lukkelyd, d̼ en stemt, og n̼ en linguolabial nasal. Nogle beskrivelser tager udgangspunkt i en lyd dannet med læberne, som p eller m (p̼, m̼); valget afspejler analysen.

Linguolabiale konsonanter er dokumenteret i sprog på Vanuatu og rapporteret for kajoko bijago, umotina og mochi chaga samt atypisk tale. En rapport fra 1950 beskriver en ustemt lukkelyd i umotina: den handler om lyden, ikke dette kodede tegn. Kielkonventionen fra 1989 fastlagde, at den nedsatte måge skulle stå under alveolære symboler for denne artikulation.

Sæt tegnet efter grundbogstavet

Som kombinerende tegn ændrer ◌̼ det foregående tegn: efter t giver det t̼. Alene har det ikke noget grundbogstav at ændre, så det kan se løsrevet ud eller mangle i en skrifttype med begrænset understøttelse.

I fonetisk transskription kan tegnet placeres over et bogstav, hvis nedstreg eller andre tegn efterlader for lidt plads nedenunder. Det gør teksten lettere at læse uden at ændre lydværdien.