Udvidet arabisk-indisk nulciffer

Det er nul i persiske, urdu- og sindhi-tal.

Nul holder en tom plads i positionsregning, så cifrene omkring det bevarer deres værdi. Indisk positionsregning var kendt i arabisktalende områder i det syvende århundrede. Omkring 776 blev det beordret, at et indisk astronomisk værk skulle oversættes, og al-Khwarizmis aritmetik hører til det niende århundrede. Disse milepæle viser, hvordan metoden bredte sig gennem arabisk lærd kultur.

Persiske bogholdere brugte også siāq, en særskilt forkortet bogføringsform uden nul; de ældste bevarede optegnelser stammer fra begyndelsen af det tiende århundrede. I midten af det tiende århundrede roste en regnehåndbog indiske tal for at være hurtige og nemme at bruge på papir. Det bredere talsystem fik forskellige skriftformer, da det spredte sig fra Indien gennem arabisk lærd kultur og videre til Europa.

Hvorfor er ۰ anderledes end 0?

Værdien er den samme, men tegnet og skrivekonventionen er forskellige.

0 er det latinske nul; ٠ er det arabisk-indiske nul, der forbindes med arabisk tekst; ۰ er det østlige arabisk-indiske nul, som bruges sammen med persisk, urdu og sindhi. I persisk skrifttradition var abjad, hvor bogstaver bruges som tal, et ældre system. Positionscifre overtog efterhånden hverdagens beregninger, mens abjad fortsat var nyttigt til kronogrammer, datoer indkodet i ord, og de første sider i bøger.

Nogle skrifttyper tegner ۰ og ٠ på lignende måder. I tekst fra højre mod venstre har de to sæt også forskellig bidirektionel adfærd, så en udskiftning kan ændre visningen af nærliggende tegnsætning.