Javanesisk bogstav e

Det skriver en selvstændig e-vokal. De fleste javanesiske konsonantbogstaver har en iboende vokal; ꦌ skriver e uden en konsonant. Det hører til aksara swara, gruppen af selvstændige vokalbogstaver. På moderne javanesisk kan de skelne egennavne og fremmedord fra almindelige ord. E-tegnet ꦺ, kaldet taling, føjes til en konsonant.

Indskrifter dokumenterer oldjavanesisk i det centrale Java i 743 CE og 787 CE. Datoerne viser den ældre, Kawi-forbundne skriftskradition, ikke et bevaret eksempel på netop dette moderne bogstav.

Hvordan ændrede den javanesiske skrift sig?

Den javanesiske skrift udviklede sig fra Kawi i en skrifttradition, der går tilbage til Brahmi via Pallava. Den blev brugt til religiøse tekster, love, heltefortællinger og moralske eller historiske læresætninger. Mellem det 14. og 15. århundrede gik Kawi over i javanesisk skrift, som blev brugt i hverdagen fra det 15. århundrede til begyndelsen af det 20. århundrede.

I 1928 blev indonesisk Indonesiens nationalsprog; den javanesiske skrift var fortsat i brug på Java indtil omkring 1945. Efterhånden som det latinske alfabet bredte sig, faldt den daglige brug, mens ꦌ beholdt samme stavemæssige funktion.

Javanesisk skrift er også blevet brugt til sanskrit, sundanesisk og sasak. Balinesisk skrift deler denne historie og er også blevet brugt til at skrive Kawi. Den historiske forbindelse gør ikke ꦌ til et balinesisk bogstav.