Dobbelt danda i khojki

Det afslutter prosa og adskiller versenheder.

Tegnet bruges i slutningen af khojki-prosa eller et vers. Det enkelte khojki-tegn kan også afslutte en sætning; den dobbelte form adskiller desuden versafsnit. Trykte khojki-tekster kan også bruge latinsk tegnsætning, så dette er ikke et universelt punktum.

Ved et versnummer står orddelere ofte på begge sider. Denne placering strukturerer verset, men fremhæver ikke nummeret.

Hvor udviklede khojki-skriften sig?

Den voksede fra købmandsskrift til skrift for ismailitisk religiøs litteratur.

Khojki udviklede sig i Sindh fra den kommercielle Landa/Lohanaki-tradition: skriftsystemer, der blev brugt til forretningsoptegnelser. Skriften blev tilpasset den nizari-ismailitiske religionslitteratur, herunder ginaner – hengivne digte og læresætninger. En folkelig tradition tilskriver Pir Sadruddin introduktionen eller udbredelsen af khojki; skriften udviklede sig dog over tid og blev ikke opfundet af én person.

Beretningerne om de ældste manuskripter er forskellige: Én daterer khojki-manuskripter til det 16. århundrede; en anden kalder et manuskript fra 1737 det ældste skriftlige belæg, som forfatteren kender. Khojki optræder senere også i trykte bøger og diasporaens ceremonier. Gurmukhi er en særskilt liturgisk skrift med rødder i Landa; begge tilhører den bredere brahmiske skrifttradition.