Devanagari-danda

Det afslutter prosasætninger og mindre versenheder. Danda fungerer som punktum i prosa på hindi, marathi og sanskrit. I sanskritvers kan den samme purna viram afslutte et halvvers, uden at sætningen slutter, så læs placeringen og ikke kun stregen.

Det er vokset frem, ikke opfundet: tidlig skrift brugte sporadisk lige eller buede enkeltstreger, siden blev enkelte og dobbelte tegn faste for mindre og større inddelinger. Formålet var praktisk – at guide læseren gennem tekster uden moderne tegnsætning og undertiden endda uden mellemrum mellem ordene.

Omkring 17th century (1600-tallet) beskrives sanskrit- og marathitekster, der bruger enkelte og dobbelte tegn i slutningen af prosasætninger og poetiske enheder. Den logik gælder stadig: । og ॥ markerer pauser af forskellig størrelse.

Hvorfor bruger hindi । i stedet for .?

Det er det hjemlige punktum, men hindi bruger også latinsk tegnsætning. Moderne hindi låner frit kommaer, spørgsmålstegn og nogle gange punktum; danda passer bedst i traditionel og formel tekst. Følg den tegnsætning, der allerede bruges.

Enkelte og dobbelte dandaer findes i mange skrifter, der nedstammer fra oldtidens brahmi, stamfader til de fleste sydasiatiske alfabeter, hvor de markerer grænser for fraser, vers eller afsnit. ASCII-tegnet | ligner blot.