Sharada-danda

Det markerer en grænse i Sharada-skrift, som regel ved en sætnings slutning.

Det kan markere slutningen på en sætning eller en kortere pause. I vers kan grænsen markere et halvt vers eller en anden enhed, så et dansk punktum kun er en omtrentlig parallel.

Tegnsætning med lodrette streger fandtes før Sharada: Tidlige indskrifter brugte dem uregelmæssigt til at adskille ord eller grupper; senere tekster brugte dem til sætningsdele, hele sætninger, halvvers, vers og hele dokumenter. Sharada udviklede sig i 700-tallet fra Gupta-Brahmi, en ældre sydasiatisk skrift, gennem skriften Kutila. En kilde daterer Hund-stenpladen til 774–775 e.Kr.; en anden bestrider dateringen af bogstavformerne. Et omtalt manuskript er Bakhshali-afhandlingen fra 1100-tallet. Dateringerne handler om skriftens historie, ikke om den første brug af 𑇅.

Hvad blev danda brugt til?

Det giver læseren et synligt sted at holde pause og dele en passage op.

På sanskrit kan nærliggende lyde forbindes på tværs af ordgrænser, og vers kan stå uden mellemrum. Danda hjælper med at dele teksten til oplæsning og fortolkning.

Sharada har historiske forbindelser til Devanagari og Siddham; skriften Takri udviklede sig fra Sharada. Gurmukhi og Landa nævnes i den bredere historie om skrifter i nordvest. En enkelt danda kan afslutte en sætning; dobbeltformen 𑇆 kan, afhængigt af teksten, markere grænsen for et afsnit, vers eller en sektion.

Hvordan skriver jeg Sharada-danda?

Brug et fonetisk Sharada-tastatur, hvis du har et.

På Lexilogos’ fonetiske layout giver / eller | tegnet 𑇅; tryk på samme tast igen for at få dobbelt danda. Genvejen hører til tastaturlayoutet, ikke til Unicode-betydningen.

Hvis 𑇅 vises som en tom firkant, mangler din skrifttype understøttelse af Sharada. En skrifttype med Sharada-understøttelse, for eksempel Noto Sans Sharada, kan vise det; fuld Sharada-tekst kræver også skrifttilpasset formning.