Sharada-fortsættelsestegn

Det viser, at et ord fortsætter hen over et ufuldstændigt sted.

Sharada udviklede sig fra Gupta-Brahmi, et ældre indisk skriftsystem, gennem mellemskriften Kutila og blev en særskilt skrift i det 8. århundrede. Beslægtede sydasiatiske skriftsystemer omfatter Devanagari, Takri, Landa og Gurmukhi. Dateringen af de tidligste fund er omdiskuteret: Én forsker daterer Hund-indskriften til 774–775 e.Kr.; en anden daterer dens bogstavformer til det 10. eller 11. århundrede og peger i stedet på mønter fra det 9. århundrede.

Sharada forekommer i indskrifter og håndskrifter; i 2008 blev brugen beskrevet som begrænset, især til Kashmiri-panditters ritualer, såsom horoskoper. Der er ingen fast regel for at forbinde de øverste streger på Sharada-bogstaver, så skrifttyper kan lade dem stå adskilt.