Lille modifikationsbogstav u med venstrekrog

Det markerer en svag vokal i nogle fonetiske transskriptioner. ꭟ er en lille modifikationsform af ꭒ; i dialektnotation, der bygger på Rousselot–Gilliéron, markerer det en svag eller ufuldstændigt udtalt variant. Den præcise lyd afhænger af systemets nøgle.

Denne tegnfamilie udviklede sig gennem fonetiske alfabeter fra det 19. århundrede. Schmellers, Brenners, Bremers, Lenz' og Ascolis arbejde bidrog til beslægtede germanske og romanske systemer; tidsskriftet Teuthonista begyndte at udkomme i 1924. Systemerne gjorde det muligt for sprogforskere at registrere regional tale og fine vokalforskelle på dialektkort og i dialektbeskrivelser.

Hvad betyder ꭟ, når nogen sender det til dig?

Det peger på en transskription; nøglen fortæller hvilken lyd. Et enkelt ꭟ fastslår ikke en bestemt vokal. Spørg, hvilket transskriptionssystem der bruges, før du knytter en lyd til tegnet.

Forskellige traditioner giver ꭒ forskellige værdier. Websters ordbog fra 1828 brugte det til den engelske værdi af et langt u; Noorys udtaleordbog fra 1981 brugte det til vokalen, der skrives [ʌ] i det internationale fonetiske alfabet, en kort, urundet vokal med tungen nær midten af munden.

Bevar ꭟ, når den præcise transskription betyder noget

ꭟ er et mellemrumstegn, som skrifttypen tegner. Hvis det vises som en tom firkant eller en anden form, mangler skrifttypen muligvis tegnet; visningsproblemet ændrer ikke det gemte tegn.

Kompatibilitetsnormalisering NFKC omdanner ꭟ til ꭒ og fjerner forskellen mellem modifikationsformerne. Bevar den oprindelige streng, eller brug NFC, når en præcis sammenligning er vigtig; brug ikke kompatibilitetsnormalisering på en transskription, der skal bevares.