Højrepil med to spidser

Den markerer en surjektiv afbildning. En almindelig pil f: X → Y siger kun, at f sender elementer fra X til Y. Den anden spids tilføjer et løfte: hvert element i Y rammes af mindst ét element i X, intet i Y bliver glemt. Forestil dig en sal, hvor hver stol til sidst er optaget, selv om nogle stole har to personer: det er "på". Kvadrering er for eksempel surjektiv på de ikke-negative tal, men ikke på alle reelle tal, for intet kvadrat er negativt.

Den hører til en lille familie af pile, der hver pakker en egenskab ind i selve symbolet: → for enhver afbildning, ↣ (med hale) for en injektion, hvor to input aldrig deler output, og ↠ for en surjektion. En afbildning, der er begge dele, er en bijektion, skrevet med ord eller med hale og to spidser samlet (⤖). I kategoriteori står ↠ for en epimorfi, surjektionens abstrakte fætter; i et diagram læser du den som "på" eller "epi". I Z-notation, et formelt sprog til at specificere software, er ↠ den totale surjektion: defineret på hele X og på Y.

Pile for afbildninger er yngre, end man skulle tro: den franske matematikergruppe Bourbaki skrev allerede funktioner med pile i 1939; ekstra spidser, haler og kroge er senere forfininger, der viser en afbildnings egenskaber med ét blik.

Betyder den noget særligt i et opslag eller en bio?

Som regel ikke: uden for matematikken er det mest en pyntepil. Nogle vælger den, fordi den ser skarpere ud end → som punkttegn, som pegepind til et link eller som "næste"-markering i billedtekster og profiltekster. Den har ingen fast skjult betydning; læs den som "se" eller "fører til". Unicodes noter nævner den også som tastsymbol for "hurtig markør til højre", en sjælden teknisk brug.

Fordi det er et teksttegn og ikke en emoji, afhænger udseendet helt af skrifttypen: spidserne kan være lange eller korte, skaftet tykt eller tyndt, men tegnet er det samme.