Tangut-komponent 036

Det er en byggesten, ikke et selvstændigt tangutisk ord.

I en strukturanalyse deles 𗋽, det fulde tangutiske tegn for “vand”, op i denne venstre del og andre komponenter; betydningen tilhører hele tegnet. Forskere bruger også delene i Tangut-IDS (ideografiske beskrivelsessekvenser), en notation, der viser, hvordan et tegn er bygget op, og til at indeksere tegn i ordbøger. “036” er et moderne løbenummer, ikke et historisk tangutisk navn.

Hvorfor fik Tangut sit eget skriftsystem?

Hoffet havde brug for tangutskrift til stats- og religiøse tekster.

Ordren om at udbrede skriften dateres traditionelt til 1036 under Li Yuanhao, hersker over Vestlige Xia. Sprogforskning åbner mulighed for, at udformningen kan være begyndt før 1036 under hans far Li Deming. Et hovedformål var at samle buddhistiske skrifter på tangut; skriften markerede også en identitet adskilt fra Song-Kina.

Tangut-tegnenes former var inspireret af kinesisk skrifts visuelle stil og strukturelle principper, men tangut er et særskilt skriftsystem for sit eget sprog. De nærliggende khitanske stater havde også skabt to skriftsystemer, hvoraf det ene var stærkt påvirket af kinesisk skrift.

Bevarede tangutbøger omfatter buddhistiske skrifter og oversættelser af kinesiske konfucianske klassikere, encyklopædier, militære afhandlinger og litteratur samt tekster oversat fra tibetansk og værker oprindeligt skrevet på tangut. Et retsdokument kaldet Retsprotokollen fra Guazhou angives i en undersøgelse som det tidligst sikkert daterede tangutdokument, fra 1069 eller 1070.