Kirsebærblomst

Gennem hofdigtning, høstritualer og fester for at se blomsterne.

Kojiki, en tidlig krønike over Japan fuldført i 712, nævner slægtsnavnet Wakazakurabe, som i dag skrives med 桜 (sakura). Kirsebærblomster findes allerede i Man'yōshū, en digtsamling fra Nara-perioden, men blommeblomsten fra Kina optræder oftere. I Heian-perioden gjorde kejserhoffets digte og blomsterfester sakura til Japans symbolske forårsblomst. Folkelig hanami med picnic under træerne bredte sig senere, i Edo-perioden.

I traditionelle landlige ritualer blev blomstringens tidspunkt læst som et tegn på den kommende høst. Et træs blomster holder kun en uge eller to, så de kom også til at stå for, hvor kort skønhed og liv er.

Hvorfor kan 🌸 føles politisk i Korea?

Historien rummer krigsbilleder og kolonistyre.

Under Japans imperiale ekspansion og Anden Verdenskrig optrådte kirsebærblomster i militær propaganda, der fremstillede en tidlig død som ærefuld. I Korea gjorde masseplantning under det japanske kolonistyre træet til et japansk symbol og vakte modstand. Senere blev kirsebærblomster en del af Koreas eget forårslandskab, med store blomsterfestivaler, så et forårsopslag med 🌸 handler oftest blot om foråret.