Plus med fuld bredde

Det fylder en hel tegncelle.

I japansk typografi kaldes en form, der fylder en hel celle, zenkaku, altså fuld bredde. Ældre østasiatiske kodninger gav ofte grundlæggende ASCII-tegn (latinske bogstaver, tal og tegn i almindelig kodetekst) én visningscelle, mens kinesiske, japanske eller koreanske tegn fyldte to. Unicode bevarer parrede former med fuld bredde, som ＋, så tekst kan flyttes mellem disse systemer uden at miste breddevalget.

Japansk sats behandler plus som en matematisk operator; i fuld bredde kan det fylde en fast celle blandt japanske tegn. Betydningen er stadig addition.

Virker ＋ i kode?

Kun hvis programmet accepterer tegn med fuld bredde.

Programmer, der kræver ASCII (grundlæggende latinske bogstaver, tal og tegn i almindelig kodetekst), forventer +. Unicodes NFKC-normalisering for kompatibilitet – en tekstomdannelse, der kan fjerne breddeforskelle – kan ændre ＋ til + ved sammenligning, men så går bredden tabt. Behold ＋, når bredden betyder noget.

I 2010'erne tilbød nogle tekstgeneratorer på nettet strenge med fuldbredde-tegn som dekoration til vaporwave, en retro-internetkunststil; det udstrakte udtryk kommer fra hele strengen, ikke fra ＋ alene.