Komma med ful bredde

Det markerer en pause mellem dele af en kinesisk sætning.

Dette kinesiske komma adskiller ledsætninger eller andre sætningsdele; lister bruger 、. I “苹果、梨、桃” adskiller 、 de nævnte frugter.

På kinesisk følger der normalt ikke et mellemrum efter tegnsætning. Dette brede komma er tilpasset et østasiatisk tegngitter.

Hvordan blev tegnet kinesisk tegnsætning?

Det udviklede sig fra læsemærker til moderne standardiseret tegnsætning.

Kinesisk skrift havde ikke altid ét standardkomma. Læsere og lærere brugte prikker, penselstrøg eller mellemrum til at opdele løbende tekst og vejlede fortolkningen. Et manuskript rummer en sjælden dateret række, 539–562: det blev kopieret i 539, og en munk tilføjede tegnsætning i 562 for at hjælpe med oplæsning. De senere mærker hjalp læserne og fandtes ikke i den oprindelige kopi.

Tegn­sætning af vestlig type kom ind i moderne kinesisk tryk i begyndelsen af det 20. århundrede. I 1910’erne–1930’erne brugte moderne digtere importerede tegn til at tydeliggøre teksten; en senere generation afviste undertiden tegnsætning for at bevare tvetydighed. I Japan kom vestlig tegnsætning ind i lærebøger i Meiji-perioden (1868–1912) og spredte sig gennem fiktion.

Hvornår bør jeg bruge et andet komma?

Brug det på kinesisk; følg tegnsætningen i den japanske tekst.

I kinesisk tekst bruges ， til pauser mellem ledsætninger. Vandret japansk tekst kan kombinere ， og ． med de egne tegn 、 og 。, især i tekster med både japanske og vestlige tegn. Følg stilen i den omgivende japanske tekst.

I en rent engelsksproget tekst tyder et enkelt ， normalt på, at indstillingen eller indsat tekst bevarede CJK-bredden, ikke på en ændret tone. Ved kinesisk linjeombrydning kan tegnsætning med ful bredde blive klemt sammen. Tegnet er stadig ，, selv om skrifttype og layout kan få det til at se smallere ud; brug det almindelige komma i engelske sætninger.