Ideografisk komma

Det adskiller punkterne i en opremsning. Dunhao (顿号 / 頓號) står mellem ord eller korte udtryk: 苹果、香蕉、梨 betyder »æbler, bananer, pærer«. Længere pauser i sætningen får det almindelige kinesiske komma ，.

Det følger også kinesisk nummerering uden parenteser: 一、 indleder et nummereret punkt. Hold det sammen med den overskrift eller tekst, det indleder.

Hvor kommer 、 fra?

Det udviklede sig fra ældre tegn, der vejledte læsningen. Et tidligt japansk eksempel findes i en håndskrevet kopi fra før 745.

Læsere tilføjede pauser til den sammenhængende tekst i kinesiske håndskrifter; trykning og tegnsætningsreformer gjorde senere konventionerne mere ensartede. I Japan hjalp skolematerialer fra Meiji- og Taishō-perioderne med at standardisere tegnsætningen.

I 1922 skelnede Chen Wangdaos skrivehåndbog 作文法讲义 mellem 、 og ， og kaldte det første tegn 顿号. Det dokumenterer den moderne kinesiske forskel, ikke opfindelsen af stregen.

Hvad gør 、 på japansk?

Det markerer pauser i sætninger og grupperer ord. På japansk hedder det 読点 (tōten); opgaven rækker langt ud over opremsninger.

Flytter du det, kan det ændre, hvad du skal tage af. ここから、はきものをぬいではいりなさい grupperer はきもの som fodtøj: tag skoene af, før du går ind. I ここからは、きものをぬいではいりなさい bliver ordet きもの, tøj eller kimono. Samme tegn, en anden besked.