Lille ideografisk komma

Det har samme tegnsætningsfunktion som det ideografiske komma, men i en mindre kompatibilitetsform.

Et kompatibilitetstegn bevarer forskelle, som ældre kodninger har brug for. Unicode knytter denne gruppe af små former til CNS 11643, en kinesisk standard for tegnsæt, og mapper ﹑ til U+3001 、 af hensyn til kompatibiliteten. Skrifttyper kan vise den mindre form forskelligt; NFKC-normalisering kan fjerne denne forskel.

Det almindelige kommas historie er meget ældre end FE51: En kilde fra Japans Nationalbibliotek for Parlamentet nævner 、 i et manuskript fra Nara-perioden, der blev afskrevet før 745. På kinesisk adskiller det punkter i en liste; på japansk markerer det pauser eller grænser mellem ledsætninger. Koreanske satsregler angiver ideografiske tegnsætningstegn til lodret tekst, mens vandret koreansk normalt bruger det latinske komma.

Hvorfor ser det anderledes ud end 、?

Størrelsen viser en kompatibilitetsform, ikke en anden tegnsætningsfunktion.

Unicode henviser til FE51 sammen med U+3001 og ︑. En diskussion fra 2004 siger, at de små former blev tilføjet, så ældre kinesiske tegndata med to byte kunne konverteres til Unicode og tilbage uden at miste formen. Den beskriver deres typografiske status som uklar og foreslår en mulig forbindelse til marginaltegn i traditionel lodret kinesisk tekst; det er en mulighed, ikke et fastslået faktum.

Bør jeg bruge ﹑ i ny tekst?

Som regel nej; brug 、, medmindre det nøjagtige tegn fra kilden skal bevares.

Vælg 、 i ny tekst. Behold kun ﹑, når en kildefil eller en konverteringstest kræver præcis dette kodepunkt; almindelige læsere har ikke brug for den ekstra forskel.