Khitanisk småskrifttegn 18BCB

𘯋 er et khitansk tegn; kodemærket er ikke dets læsning. Khitanernes småskrift blev brugt til at skrive khitansk. Nogle tegn stod for hele ord; andre gengav lyde og blev som regel samlet i grupper, der stavede et ord. Unicode-navnet, som bygger på kodepunktet, fortæller ikke, hvilken lyd eller hvilket ord tegnet stod for her; indskriften omkring det giver den nødvendige sammenhæng.

Hvordan ændrede den khitanske skrift sig over tid?

Den blev brugt i khitansk styre, på monumenter og i litteratur. Liao-historien, en krønike om det khitansk ledede dynasti, tilskriver skriftens skabelse Yelü Diela, herskerens yngre bror. Ifølge beretningen lærte en uigurisk udsending ham uigurisk sprog og skrift; den khitanske småskrift ligner dog ikke den uiguriske skrift visuelt. Den brugte former fra kinesiske tegn til at skrive khitansk, mens khitansk storskrift var et separat system til samme sprog.

Småskriften findes i mindeindskrifter, officielle optegnelser og navne, diplomatiske breve, digte, oversættelser og prøver. Den blev fortsat brugt under Vestlige Liao, også kaldet Qara Khitai, og Jin-dynastiet. Senere tog jurchensk skrift form efter khitanske skriftsystemer.

Traditionelle historieskrivninger daterer skriftens tilblivelse til 924 eller 925. I 2026 er den ældste bevarede tekst med sikker datering, som forskere har identificeret, Wugulin Taishis gravskrift fra 1051; samme undersøgelse foreslår, at skriften blev systematiseret og officielt udbredt senere end den traditionelle beretning angiver. I 1191 beordrede Jin-myndighederne, at officiel brug af khitansk skrift skulle ophøre; den gik gradvist ud af brug. Indskrifter fundet ved Qingling-gravene i Indre Mongoliet i 1922 bragte skriften tilbage i forskernes søgelys.