Khitan-småskrifttegn 18BEF

Det er et tegn i skriftsystemet til khitansk. Unicodes sekventielle navn viser tegnets placering i tegnoversigten, ikke hvordan det blev læst på khitansk.

Nogle khitanske tegn stod alene for hele ord; lydtegn gengav lyde og blev som regel samlet i grupper på to til otte tegn for at danne et ord. Et enkelt tegn kan derfor kun være en del af en sådan gruppe.

Hvordan hænger khitansk skrift sammen med kinesisk og jurchensk?

Kinesisk skrift påvirkede khitanske former; jurchensk skrift overtog senere khitanske modeller. Den lille skrift blev brugt til at skrive khitansk. En senere historiebog om Liao-dynastiet, History of Liao, daterer dens tilblivelse til 924/925 og tilskriver den Yelü Diela. Traditionen forbinder også udformningen med uigurisk skrift, selvom de to skrifter ligner hinanden meget lidt. Den ældste bevarede tekst med sikker datering er en gravindskrift fra 1051. En undersøgelse fra 2026 hævder, at den lille skrift først blev systematiseret senere, under kejser Shengzong.

Khitansk småskrift forekommer i Liao-, Qara Khitai- (Vestlige Liao-) og Jin-perioderne. Forbindelsen til kinesisk skrift er strukturel: skriften blev brugt til khitansk, ikke kinesisk. Senere jurchenske skriftsystemer lånte og tilpassede khitanske modeller. Skrifttraditionerne er historisk forbundne, men ikke indbyrdes udskiftelige.

Hvorfor kan det samme tegn stå forskelligt?

Traditionelle khitanske tekster løb lodret; digital tekst kan løbe vandret. De traditionelle spalter gik oppefra og ned og var ordnet fra højre mod venstre. I en lydgruppe ordnes tegnene fra venstre mod højre og derefter oppefra og ned. Unicode 18.0 beskriver også vandrette grupper og en enkel række med enkeltstående tegn, så en linje på skærmen behøver ikke at gengive en historisk sides opsætning.