matematisk fed lille r

Formlen fastlægger rollen; fed skrift adskiller det fra en almindelig variabel.

Mange tekster i fysik og anvendt matematik bruger fed r i vektornotation: et fedt lille bogstav står for en vektor, en størrelse med længde og retning. Forfatterens definitioner afgør stadig, hvad 𝐫 betegner.

Matematisk fed skrift udviklede sig som en trykkonvention, ikke som et bogstav med én fast betydning. I 1881 brugte matematikeren J. Willard Gibbs små græske bogstaver til vektorer og små latinske bogstaver til skalarer (enkeltstående tal). Edwin B. Wilsons lærebog fra 1901 gjorde Clarendon, en tung fed skrift, indflydelsesrig for vektorer og almindelig skrift for skalarer; et almindeligt A kunne også betegne længden af det fede A. I matematikeren Hermann Weyls bog fra 1921 stod et fedt x for en vektor, mens et x med sænket indeks betegnede en komponent. Rollen fulgte det enkelte værks konventioner.

Hvorfor kan fed r blive til almindeligt r?

Kompatibilitetsnormalisering kan ændre 𝐫 til almindeligt r.

Unicode behandler matematiske alfabeter som forskellige roller i formler, ikke som pynt. Men NFKC, en kompatibilitetsform til fleksibel sammenligning, omdanner matematiske fede bogstaver til almindelige latinske bogstaver. Så bliver 𝐫 til r, og den typografiske forskel forsvinder. Brug tekstformatering i almindelig prosa; Unicode har afsat disse stiliserede alfabeter til matematisk og teknisk notation.