Kombinerende dobbeltbreve

Sæt ͝ mellem de to bogstaver, det skal spænde over. I o͝o kommer først o, så tegnet og derefter det andet o. I teksten står tegnet efter det første bogstav, men formen skal strække sig over begge.

Dette oo-breve er en kompakt udtaleomskrivning. I 2026 bruger udtalenøglen i ordbogen American Heritage o͝o for den korte vokal i det engelske ord “took”. Det er et selvstændigt system, adskilt fra Det Internationale Fonetiske Alfabet (IPA), som bruges til at skrive talelyde.

Hvorfor flytter ͝ sig eller bliver afbrudt i nogle skrifttyper?

Skrifttypen skal tegne tegnet hen over begge bogstaver. Den kan lade det strække sig fra det første bogstav eller bruge en ligatur, én sammenhængende form for hele sekvensen. Uden den støtte kan buen se afbrudt ud eller kun stå over det første bogstav; tekstrækkefølgen er stadig bogstav, tegn, bogstav.

Lignende tegn gør andre ting: IPA-buer forbinder lydsymboler, en dobbelt makron markerer en anden vokalskrivemåde i ordbøger, og en enkelt breve står over ét bogstav.

Hvor kommer ͝ fra?

En Unicode-diskussion fra 2002 — om standarden, der tildeler koder til teksttegn — beskriver allerede tegnet i udtalevejledninger af Webster-typen. Denne notation fandtes altså, før tegnet blev optaget i Unicode.

Ordbogstegnet og IPA-buerne ligner hinanden, men hører til forskellige notationstraditioner. Buerne forbinder par af lydsymboler; dette tegn strækker en breve hen over en ordbogsomsrivning med to bogstaver.