Tegn 18BBD i khitansk småskrift

Det er et lydtegn med en b-lignende lyd, ikke et helt ord. Forskere skriver som regel den rekonstruerede lydværdi som b efter en konvention med latinske bogstaver. I de khitanske ord, der transskriberes bas(a) (“igen”) og baka (“søn”), står 𘮽 for den indledende b-lignende lyd.

Afhængigt af ordet kan samme tegn stå for /b/, en enhed med b plus en vokal eller en sekvens af vokal-b-vokal. Khitansk småskrift blander tegn for hele ord med lydtegn; lydtegnene sættes sammen i kompakte ordblokke.

Hvorfor ser khitansk skrift forskellig ud på tryk?

Historiske tekster løb lodret; videnskabelige transskriptioner kan løbe vandret. I traditionel skrift dannede lydtegn kompakte ordblokke i lodrette kolonner. Nogle forskningsudgaver viser tegnene efter hinanden på en vandret linje.

Traditionelle historieskrivninger tilskriver Yelü Diela udviklingen af skriften omkring 924 eller 925 til at skrive khitansk. Former blev hentet fra kinesiske skrifttegn, mens lydsystemet var påvirket af uigurisk skrift. En undersøgelse fra 2026 hævder, at systemet senere kan være blevet organiseret til bredere officiel brug under Liao-kejser Shengzong; det ældste bevarede eksempel med sikker datering er gravindskriften for Wugulin Taishi fra 1051.

Under Liao blev khitansk små- og storskrift brugt sammen med kinesisk i officielle tekster og på monumenter. Jurchen-herskere fortsatte med at bruge khitansk skrift efter Liao-rigets fald og skabte siden deres egne skriftsystemer efter forbillede af den; Jin-hoffet afsluttede den officielle brug i 1191. Forskere identificerede gravindskrifter i småskrift i 1922.