Hævet ettal

Et lille hævet 1-tal: fodnote nummer et eller "i første potens". Du møder det ofte sidst i en sætning, efter et navn eller efter en pris: "Fri fragt på alle ordrer¹". Det peger på note 1, trykt nederst på siden, sidst i kapitlet eller med småt i en annonce. Gælder noten hele sætningen, står tegnet efter punktummet uden mellemrum; næste note får 2, derefter 3.

I matematik er ¹ en eksponent: x¹ betyder x i første potens, altså x selv, så det udelades normalt. Det dukker op, når et mønster vises (x¹, x², x³), eller i enheder som m·s⁻¹. I kemi og fysik er et hævet tal foran et grundstofs symbol massetallet: ¹H er den almindelige brintisotop, ¹⁴C er kulstof-14, isotopen der bruges til datering.

Uden for tryk og videnskab gør hævede cifre to små ting. Med brøkstregen danner de en brøk på én linje, ¹⁄₂ eller ¹⁄₃. Og sammen med hævede bogstaver giver de den ᵇⁱᵗᵗᵉˢᵐå tekst, som nogle sætter i brugernavne, bios og billedtekster; dér betyder 1-tallet ikke andet end at se lille ud.

Er ¹ det samme som et 1-tal formateret som hævet skrift?

Nej. ¹ er et selvstændigt tegn; formatering løfter bare et almindeligt 1-tal. Når Word eller Google Docs gør et 1-tal hævet, indeholder teksten stadig et almindeligt 1 med en stil ovenpå. Sæt det ind i en chat, et filnavn, en emnelinje eller et opslag, steder der kun gemmer ren tekst, og stilen falder af: tilbage står et 1 i fuld størrelse. ¹ bærer selv sin hævede form og forbliver hævet overalt, hvor skrifttypen har det. Derfor bruger man det i ren tekst, og derfor er Words fodnoteværktøj, som indsætter formaterede numre og kæder dem til noten, noget andet end et ¹ skrevet i hånden.

Bagsiden: Unicode registrerer ¹ som en kompatibilitetsform af 1, så programmer, der anvender den sidestilling, behandler dem ens og andre forskelligt. Et navn, der kun adskiller sig ved et hævet ciffer, er derfor ikke en sikker måde at skelne to ting på.