Kombinerende slangetegn under

Det markerer lenis: en svagere artikulation af den foregående lyd. Lenis betyder, at lyden dannes med mindre kraft; tegnet ændrer den foregående bogstav- eller lydsymbolværdi. I amerikansk transskription, herunder North American Phonetic Alphabet (NAPA), er det en konvention, ikke en universel regel. Sådanne transskriptioner findes i sproghåndbøger, sprogskildringer, tidsskrifter og ordbøger. Følg derfor tegnforklaringen i den enkelte kilde.

Den amerikanske transskription udviklede sig gennem flere alfabeter. Powells tidlige tegnsæt, Franz Boas’ alfabet fra 1911 og American Anthropological Societys udvidelse fra 1916 er dokumenterede trin i den bredere tradition. De forklarer, hvorfor konventionerne varierer, men daterer ikke dette bestemte tegn.

Hvornår blev det kombinerende slangetegn under først dokumenteret?

Det ældste citerede trykte eksempel er fra 1981. Unicode-forslaget fra 2003 henviser til Floyds Manual for articulatory phonetics, en vejledning i at beskrive, hvordan talelyde dannes. Det nævner også værker af Mills (1984) og Lengyel (1991). Henvisningerne viser, at tegnet fandtes på tryk før Unicode-kodningen, men fastslår ikke, hvornår det blev brugt første gang.

I forslagets lydeksempler markerer ᷂ lenis og ͈ (kombinerende dobbelt lodret streg under) fortis, altså kraftigere artikulation. Skråstregerne indrammer lydtransskriptioner: /p͈ada/ (“male”), /p᷂ada/ (“hav”) og /pʰada/ (“grave”). Ekstrem lenition skrives med de to tegn ved siden af hinanden som ᷂᷂, ikke oven på hinanden.

Hvorfor kan det stå ved siden af bogstavet?

En skrifttype eller editor kan placere et kombinerende tegn forkert. Placeringen afhænger af skrifttypen og editoren. En Buke 2.0.1-vejledning beskriver en fejl i Microsoft Word 2003, hvor tegnet stod til højre for grundbogstavet. Hvis det sker, så kontrollér skrifttypen og editoren, før du ændrer transskriptionen: placeringen ved siden af kan være en visningsfejl, ikke en ændret lyd.