Kombinerende tilde under

I IPA markerer den knirkende stemme.

Knirkende stemme opstår, når stemmelæberne – vævet i strubehovedet, der vibrerer og danner stemmen – ligger tæt sammen og vibrerer uregelmæssigt. Stemmen lyder derfor anspændt og ru. Tegnet kan ændre en vokal eller en stemt konsonant, som i a̰ eller m̰.

I IPA står en tilde over bogstavet for nasalering, så placeringen ændrer læsningen.

Hvor kommer tilden under bogstavet fra?

Den udviklede sig som et tegn i fonetisk notation.

I middelalderen satte skrivere en tilde over teksten for at markere udeladte bogstaver og spare plads. Den ældre forkortelse fastslår ikke oprindelsen til tegnet under bogstavet; den fonetiske konvention er dokumenteret mindst siden 1971.

Den samme form har haft forskellige betydninger i forskellige notationstraditioner. En kilde fra 1968 brugte den samme tilde under bogstavet for vokaler, der udtales med en indsnævring i halsen. I en grammatik over bakairi fra 2022 markerer nedsænkede tildetegn knirkende vokaler og forbindes med eftertryk eller frustration i ordformer, der tilføjer betydningen “større” eller “mindre”.

Hvordan skriver jeg en tilde under et bogstav?

Sæt ̰ lige efter bogstavet, det ændrer.

Skriv det sammen med et grundbogstav, som i a̰ eller m̰. I begyndelsen af en tegnstreng har det ikke noget bogstav at hæfte sig på, så visningen er upålidelig.

Praats fonetiske editor accepterer o\~v; i LaTeX-pakken TIPA til fonetiske symboler kan du bruge \textsubtilde{a} eller \~*a. Skrifttypen bestemmer, hvor langt tegnet sidder under bogstavet, især ved et bogstav med underlængde eller et andet tegn nedenunder. Flytter du det op over bogstavet, ændres betydningen i IPA.