Devanagari-bogstavet sha

På hindi lyder det som sh i det engelske ord “ship”. Sanskrittranslitteration skriver det śa. En Devanagari-konsonant har som standard et kort a; et vokaltegn ændrer vokalen, og en virama undertrykker den. På hindi udtales den skrevne vokal ikke i hvert ord.

श hører til et skriftsystem, der udviklede sig gennem århundreder. Historien går via Brahmi-skriften, der er belagt i indskrifter fra det 3. århundrede f.v.t., og senere regionale former. Proto-Nagari placeres i Rajasthan mod slutningen af det 6. århundrede e.v.t.; Devanagari opstod i det 7. århundrede og modnedes omkring det 13. århundrede. Dateringerne beskriver skriftsystemet, ikke hvornår netop denne bogstavform først opstod.

Devanagari blev brugt til sanskritindskrifter og religiøse håndskrifter såvel som hverdagssprog. Fra det 19. århundrede blev det det vigtigste skriftsystem for trykt sanskrit.

Hvorfor lyder श og ष ens på hindi?

På hindi falder lydene ofte sammen, men stavemåderne er stadig forskellige. Sanskrit skelner mellem śa (श), der udtales med tungen nær den hårde gane, og ṣa (ष), der udtales med tungespidsen bøjet bagud. I standardhindi forsvinder forskellen ofte, når et af bogstaverne står alene. Følg ordets stavemåde i stedet for at gætte ud fra lyden.

श ændrer også synlig form i nogle konsonantkombinationer. En virama undertrykker det indbyggede vokal, så bogstavet kan sættes sammen med den næste konsonant: श् + र kan danne श्र, श् + व kan danne श्व, og श् + च kan danne श्च. Skrifttypen former de forbundne bogstaver, men teksten indeholder stadig deres bestanddele.