Saltkringle

Et snoet brød fra de tysktalende lande, saltet og bagt mørkebrunt. Dejen rulles til en pølse, lægges i en løkke og krydses, så det færdige brød har tre huller. Før bagningen dyppes det i et svagt ludbad, som giver skorpen dens dybe farve, glans og særlige smag; ovenpå drysses groft salt. Tyskerne kalder den Brezel (Brezn i Bayern), i Alsace hedder den bretzel, og man spiser den, som den er, flækket med smør eller i Bayern og Østrig til øl og pølser. På Oktoberfest i München hører kæmpekringlen lige så meget til billedet som literkruset. Den er i øvrigt ikke en dansk wienerbrødskringle, selv om formen er i familie.

Der findes også en anden pretzel, og emojien står for begge. I USA er en pose pretzels små, hårde, sprøde kiks, en snack ligesom chips; en soft pretzel er den store varme slags, der sælges på stadioner, i indkøbscentre og fra gadevogne, ofte med sennep eller ostesauce. Emojiens tegning, en tyk blank knude med salt, er den bløde slags, men folk bruger den til begge.

Hvad betyder 🥨, når nogen sender den?

Næsten altid mad: trang, en snacktur, en bager eller noget tysk. Læs ordene omkring den. „Frokost? 🥨“ er en invitation, „🥨🍺“ en plan om ølhave eller Oktoberfest, og i et rejseopslag betyder den bare Tyskland, Østrig eller Bayern, ligesom 🥐 betyder Frankrig.

Den ikke-spiselige brug sidder i formen. Man kan have „knude i maven“ eller „sno sig som en kringle“, og på engelsk findes „pretzel logic“ om skæve ræsonnementer: emojien markerer så en umulig yogastilling, en plan der er gået håbløst i kludder, eller et forvredet argument. Det virker kun, hvis beskeden lægger op til det; alene er en kringle en kringle, og læseren bliver mest sulten.