Variationsvælger 23

Et foregående grundtegn giver denne vælger dens funktion.

Variationsvælger 23 virker kun efter et grundtegn, hvor den kan anmode om en bestemt skriftform uden at gøre formen til et særskilt tegn. Hele parret udgør en variationssekvens; for ideogrammer forbinder en registreret ideografisk variationssekvens (IVS) parret med et defineret sæt tilladte glyfformer.

Mekanismen var allerede under udformning den 8. august 2001: Et Unicode-forslag placerede vælgerne i plan 14, et supplerende område, for at bevare præcise former i personnavne, østasiatiske glyfsamlinger, databaser med ren tekst og buddhistiske tekster. Målet var at bevare en valgt glyf uden at kode hver visuel form som et nyt tegn.

Hvorfor betyder VS23 ikke det samme overalt?

Grundtegnet og den registrerede samling bestemmer den ønskede glyf.

VS23 er ikke en universel kommando som «brug den japanske form». Virkningen bestemmes af hele sekvensen og, for en IVS, af samlingen, der registrerede den. Der findes forskellige samlinger, fordi forskere, myndigheder, forlag og dokumenter fra forskellige regioner eller tider kan have behov for at skelne mellem forskellige glyffer.

Derfor bliver vælgerens nummer ikke et hemmeligt alfabet af betydninger: VS23 kan angive ét sæt tilladte former efter et ideogram og et andet efter et andet. Det er sekvensen, der bærer forskellen, ikke vælgeren alene.

Hvorfor er VS23 usynlig?

Den har ingen synlig glyf i sig selv.

I en understøttet, registreret sekvens kan tekstsoftware vælge den angivne glyf. I en sekvens, der ikke er understøttet eller registreret, viser Unicode grundtegnets normale glyf, mens VS23 forbliver usynlig. Derfor kan teksten se uændret ud.

Brug den kun direkte efter det tilsigtede grundtegn og i en dokumenteret sekvens. Den er ikke en kontakt til fed, kursiv eller emoji: variationsvælgere har kun fastlagte virkninger i tilladte kombinationer og formaterer ikke et helt tekststykke.