Devanagari-hovedtegn

Det åbner et jainistisk håndskrift med et velsignelsestegn.

Et jainistisk håndskrift er en håndskrevet religiøs tekst. I denne tradition står 𑬀 typisk først, før en påkaldelse eller de øvrige dele af bhale mīṇḍu, en velsignelse med flere elementer. Det er åbningens første del, ikke hele velsignelsen eller et almindeligt sætningsskilletegn.

Denne tegnfamilie er belagt i indskrifter og håndskrifter fra det vestlige og centrale Indien fra det 11. århundrede. I det 17. århundrede var brugen i nordlig devanagari aftaget, mens den fortsatte i jainistiske håndskrifter i vest og centrum. Årstallene angiver bevarede belæg, ikke et præcist opfindelsesår.

Hvorfor forveksles det med dobbelt danda?

De ligner hinanden, men er forskellige tegn.

Begge har to lodrette streger, men 𑬀 har en diagonal udløber og indleder en velsignelse; ॥ er dobbelt danda. Håndskrifter kan vise begge, så hold dem adskilt i en transskription.

Det ældre devanagaritegn ꣼ forbindes med siddham. Det har en beslægtet velsignelsesfunktion, men adskiller sig fra 𑬀 i struktur og udseende.

Hvad betyder 𑬀, hvis nogen sender det alene?

Læs det som et åbningstegn, ikke som en hel velsignelse.

Alene viser 𑬀 begyndelsen på velsignelsesmønstret; resten af sekvensen eller den omgivende tekst giver den fulde læsning. Ved en historisk transskription bevarer du tegnet og eventuelle nabotegn, som de står.