Ideografisk kommentartegn to

Det markerer ankerpunktet for et spring tilbage i læserækkefølgen. I en markeret kanbun-tekst læser man videre til ㆒ og går derefter tilbage til ㆓ for at læse den frase, der står før verbet i kinesisk ordstilling. På japansk kaldes denne gruppe returmærker kaeriten.

Der kan stå tekst mellem ㆓ og ㆒. Andre kanbun-mærker—㆒・㆓・㆔・㆕, ㆖・㆗・㆘, ㆙・㆚・㆛・㆜ og ㆝・㆞・㆟—muliggør længere eller indlejrede spring.

Hvor stammer kanbuns returmærke fra?

Det voksede frem af annoteringspraksis, ikke af én enkelt opfindelse. En japansk kanbun-kilde fra 783–788 er det ældste omtalte belæg for returmærker; tallenes rækkefølge kan stamme fra et forlæg fra Silla, et oldtidsrige på den koreanske halvø. Forskere forbinder det bredere system med korrekturtegn; ved slutningen af det 14. århundrede havde det en genkendeligt moderne rangorden.

Mærkerne lod læsere bevare den klassiske kinesiske tekst og samtidig følge japansk ordstilling; praksissen kaldes kunten. Skoler brugte forskellige regler, indtil en rapport fra undervisningsministeriet standardiserede undervisningsmetoden i 1912. Beslægtede læsehjælpemidler findes i koreansk gugyeol fra det 12. århundrede, i vietnamesiske annotationer og i glossmærker på kinesiske Dunhuang-håndskrifter fra det 7.–9. århundrede. Det er beslægtede læsepraksisser, ikke bevis for at netop dette tegn blev overleveret uændret.

En japansk optagelsesprøve til universitetet fra 2018 viser kanbun-mærker i undervisningsmateriale.

Hvorfor ligner ㆓ 二?

Formen stammer fra et tal, men funktionen i kanbun er en anden. Tegnet bevarer formen fra det almindelige 二 som et specialiseret læsemærke.

I kanbun-typografi kan det hæves eller flyttes som annotation. En japansk skrifttype med understøttelse kan levere en fuldstørrelsesform, som layoutprogrammet skalerer og placerer; i almindelig tekst kan tegnet ligne 二 uden sin oprindelige placering.