Stoftegn i Linear B

Det betegner stof eller tekstilvarer i Linear B.

Paladsskrivere brugte dette B159-logogram i administrative optegnelser over tekstilvarer. Et tal ved siden af kunne angive mængden, mens et tilføjet stavelsestegn kunne præcisere genstanden. Grundtegnet betegner en kategori; det staver ikke det talte ord for “stof”.

Hvor kommer Linear B’s stoftegn fra?

Dets skriftlige historie går via ældre ægæiske tekstiltegn.

Tekstiltegn i den kretensiske hieroglyfskrift, et ældre skriftsystem brugt på Kreta, dateres til c. 1900–1650 BCE; den foreslåede forløber *163 dateres til c. 1650 BCE, men den direkte forbindelse er omdiskuteret. Linear A-tegnet AB 54, belagt i c. 1800–1450 BCE, regnes ofte for den skriftlige forløber til Linear B *159/TELA. “Palæografisk” betyder her, at en senere skriftform udviklede sig fra en tidligere.

Linear B’s tekstiltegn hører til c. 1450–1200 BCE. Tilsammen peger tegnene på en tegnfamilie, der udviklede sig gennem ægæiske skrifttraditioner, ikke på en enkeltstående opfindelse.

Hvorfor er den præcise tekstillæsning omdiskuteret?

Grundtegnet er bredt; et indsat stavelsestegn præciserer læsningen.

I Linear B er *159/TELA en fællesbetegnelse for tekstiler. Et indsat stavelsestegn, altså et tegn for en stavelse, danner ligaturen TELA+TE, gengivet som te-pa. Fagfolk bruger den brede betegnelse uden at skulle afgøre, hvilken konkret genstand ligaturen betegner. Et tæppe er blevet foreslået, og mere forsigtigt et tungt tekstil eller et stykke tøj. Kongelige og rituelle sammenhænge støtter de sidstnævnte læsninger, men den præcise genstand er stadig omdiskuteret.

En foreslået forklaring på formen er et rektangulært stykke stof, der hænger fra en væv, hvor trådene blev strammet med lodder. De korte streger kan forestille tråde, vævelodder eller en skrivekonvention; det er fortolkninger af formen, ikke fastlagte læsninger.