Siddham-bogstavet e

Det er det selvstændige bogstav for den sanskritiske vokal e.

I Siddham skriver denne form en stavelse, der begynder med e. Efter en konsonant markerer et afhængigt vokaltegn den samme vokal inde i stavelsen. Bogstavet står for en lyd, ikke et helt budskab; en eventuel buddhistisk betydning kommer fra teksten eller ritualet omkring det.

Hvorfor bruges Siddham i Japan?

Buddhistisk overlevering førte Siddham videre til japanske ritualer.

Siddham begyndte som en måde at skrive sanskrit på. Buddhistiske munke i Kina studerede det som et lydskriftsystem og som et selvstændigt studieområde. Et palmebladshåndskrift ved Hōryū-ji blev bragt fra Kina til Japan i 609. Japansk tradition forbinder Siddham-undervisningen med Kūkai i begyndelsen af det niende århundrede.

Nordindiske inskriptioner viser Siddhamātrikā, også kaldet Kuṭila, som et genkendeligt udviklingstrin fra det sjette til omkring det tiende århundrede. I det ottende århundrede fandtes beslægtede grene som Śāradā, proto-bengali/Gauḍī og Nāgarī. Den, der lærer sanskrit, møder bogstavet som en vokal; i japansk esoterisk buddhistisk praksis kan det indgå i en rituel frøstavel.

Hvorfor ser 𑖊 forskellig ud i forskellige skrifttyper?

Bogstavet er det samme, selvom skrifttyper tegner det forskelligt.

I Unicodes Siddham-kodning følger referenceglyfferne japanske former, hvilket afspejler de buddhistiske samfund, der holdt skriften i brug. Andre skrifttyper kan tegne 𑖊 anderledes; udseendet ændres, ikke vokalværdien.

En firkant eller tom plads på skærmen kan betyde, at skrifttypen eller appen mangler understøttelse. Appen skal også kunne forme Siddham og skifte til en anden skrifttype, så en passende skrifttype løser ikke altid visningen.