Tangut-komponent 394

Den forkorter en markering af et tegns venstre side.

I et bevaret håndskrevet eksemplar, katalogiseret som “C”, af Den kombinerede udgave af homofoner og skriftens hav—et opslagsværk om opbygningen af Tangut-tegn—er 𘦉 en kortform af 𘊱, positionsmærket for “venstre side”. Det beskriver, hvordan notationen angiver en dels placering; det gør ikke 𘦉 til et almindeligt Tangut-ord for “venstre”.

Unicode-listen over Tangut-komponenter bruges til indeksering og analyse, og forskere bruger ikke ét fælles komponentsystem. En enkelt komponent har derfor ingen fast oversættelse: I et bestemt tegn kan den angive betydning, lyd eller struktur.

Hvorfor blev Tangut-skriften skabt?

Den hjalp en stat med at skrive sit sprog og oversætte buddhistiske tekster.

Tangut-skriften, også kaldet Xixia-skriften, blev skabt til at skrive sproget i en stat i det nordlige Kina. Den tidligste dokumenterede fase af Tangut-skriften er 1036–1038: Den blev brugt til statslig korrespondance, og i 1038 begyndte en komité at oversætte buddhistiske sutraer til Tangut. Projektet udtrykte også en identitet, der adskilte sig fra Song-Kina. Designerne hentede inspiration fra kinesiske principper for tegnopbygning og fra nabofolket khitanernes statsskrift; Tangut var sit eget skriftsystem, ikke kinesiske tegn i en anden skrifttype.

Brugen bredte sig fra religiøse skrifter til kinesiske værker oversat til Tangut, blandt andet konfucianske, militære, encyklopædiske og litterære tekster. Tangut-skriften blev fortsat brugt i senere samfund under Yuan- og Ming-perioderne; to stensøjler med dhāraṇī—buddhistiske ritualformler—dateret til 1502 er de senest daterbare Tangut-materialer, man kender.