Arabisk bogstav E, slutform

Nej. Det er slutformen af det uiguriske bogstav ې.

I uigurisk skrevet med arabisk skrift står grundbogstavet ې for vokallyden e. Bogstaverne i denne skrift forbindes normalt og ændrer form efter deres placering; almindelig tekst gemmer grundbogstavet, og tekstformningen vælger den synlige form. ﯥ er den arabiske præsentationsform i slutposition: et kompatibilitetstegn, der gemmer formen, ikke en anden stavemåde.

Uigurisk skrift er belagt mindst fra det 6. århundrede e.Kr., før uigurerne tog en skrift afledt af den arabiske i brug. Chagatai var et senere litteratursprog skrevet med en arabiskbaseret skrift. Moderne uigurisk retskrivning med arabisk skrift tog form omkring 1920 og tilpassede skriften, så uiguriske vokaler som e kunne skrives tydeligt. Grundbogstavet ې er også belagt i arabisk skrift for kasakhisk, kirgisisk og chagatai.

Hvordan skriver jeg uigurisk E?

Skriv ې i almindelig uigurisk tekst.

Brug en uigurisk indtastningsmetode til grundbogstavet ې. Tekstformningen bruger nabobogstaverne til at vise dets sammenbundne form, som kan ligne ﯥ uden at gemme U+FBE5.

Indtast kun U+FBE5 direkte, når en ældre fil, en glyftest eller en anden teknisk opgave specifikt kræver den forformede form.

Hvorfor kan ﯥ blive vist som en firkant?

Nogle skrifttyper mangler den eksplicitte glyf ﯥ.

Arabisk tekst får normalt sine sammenbundne former gennem kontekstuel formning. En skrifttype kan vise ې korrekt i almindelig uigurisk tekst, men mangle en glyf for ﯥ; så kan tegnet mangle eller blive vist som en firkant.