Hangulstavelsen 얼

Som selvstændigt koreansk navneord betyder 얼 „ånd“ eller „indre væsen“. Den samme form bruges også som præfikset 얼- og kan give et ord betydningen ufuldstændig, utilstrækkelig, uklar eller omtrentlig.

Hvis en besked kun indeholder 얼, er resten af samtalen vigtig: stavelsen forekommer også som præfiks eller inde i længere ord.

Hvorfor optræder 얼 i ord som 얼굴?

Betydningen „ånd“ har en foreslået historie i koreansk orddannelse. Ifølge én forklaring brugte mellemkoreansk, et ældre trin i sproget, ikke 얼 alene. Forklaringen forbinder formen med 어리-, der betyder „tåbelig“ eller „uvidende“, og forklarer den senere betydning „ånd“ gennem 얼빠지다, i analogi med 넋빠지다; fortolkningen står i den koreanske leksikograf Moon Se-yeongs ordbog fra 1938.

I det 15. århundrede betød 얼굴 krop, form, skikkelse eller udseende; i det 17. århundrede var betydningen blevet indsnævret til „ansigt“. Historien gælder hele ordet 얼굴; den gør ikke 얼 alene til et ord for ansigt.