Linear B-ideogram B189

Betydningen som genstand er omstridt. B189 er en moderne katalogbetegnelse for tegnet, ikke et oversat ord. Nummeret vælger ikke mellem de omstridte fortolkninger. Ældre transskriptionsvejledninger placerer *189 under RECT/RECTAGONUM, en betegnelse for “rektangel”; det er en klassifikation, ikke en sikker oversættelse.

Et forslag offentliggjort i 2019 identificerer det som en plade af fladtrykt horn. Forslaget henviser til en tavle fra Pylos, hvor tegnet følger et Linear B-ord oversat som “hornarbejder”, samt optegnelser over små mængder tildelt personer med høj status. Det støtter et forslag, ikke en fastslået læsning. Brug kun “hornplade” med dette forbehold.

Hvor blev B189 brugt?

I bronzealderens paladsregnskaber over varer og tildelinger. B189 forekommer i Pylos (tavle Un 1482) og Mykene (tavle Ue 611). Linear B-tavlerne dateres til ca. 1450–1150 f.Kr. Skrivere satte ideogrammer — tegn for ting snarere end talte stavelser — ved siden af mængder og den omgivende tekst for at registrere varer og materialer.

Linear B deler ideogrampraksis og nogle almindelige tegn med Linear A, et ældre ægæisk skriftsystem. Forbindelsen mellem skriftsystemerne beviser ikke en bestemt forløber for B189. Det senere cypriotiske stavelsesskrift er en anden beslægtet ægæisk tradition, der blev brugt til at skrive græsk; det gør ikke B189 til et cypriotisk bogstav.

Hvordan bør jeg transskribere B189?

Brug B189 som betegnelse, og markér genstandsfortolkninger som forslag. På en tavle står ideogrammet på pladsen for en genstand eller vare og læses sammen med mængder; det staver ikke en talt stavelse. Beskriv det i Pylos-passagen som en mulig hornplade, hvis det er den fortolkning, du mener.

Analyser omtaler et KE-element i B189’s form. Det gør ikke hele tegnet til det særskilte stavelsestegn KE.