Påfugl

Som regel beundring, nogle gange et lille stik om at vise sig. Under et billede af dit outfit, dit hår eller din makeup siger 🦚, at du ser fantastisk ud og fanger alles blikke. På afsenderens egne gode nyheder eller selfie er det et blink: ”ja, jeg spankulerer lidt”. Som svar på pral betyder det ”se lige pralhalsen” – kærligt eller spidst, alt efter hvem der sender.

Fuglen alene afgør ikke, hvilken læsning det er, så se på ordene omkring. Påfuglen som billede på forfængelighed forklarer, hvorfor emojien glider så let mellem ros og drilleri. I en besked om en have, en zoo, bryllupspynt eller en tur til Indien kan den bare betyde fuglen eller dens farve: påfugleblå og påfuglegrøn er almindelige navne for den dybe turkis-smaragdtone.

Hvorfor står påfuglen for stolthed?

Fordi hannen opfører et af naturens største shows for at vinde en mage. De lange fjer med skinnende øjne er ikke halen, men slæbet: det vokser oven over den egentlige hale og rejses og rystes til en dirrende vifte under parringsdansen. En blændende, bevidst opvisning helt rettet mod et publikum – præcis det, vi kalder forfængelighed. Hunnen er brunlig og beskeden.

Fuglen i emojien er den blå eller indiske påfugl, hjemmehørende på det indiske subkontinent og i dag holdt i parker og slotshaver verden over. Trods pragten flyver den godt nok til at sove i træer, og dens høje, kattelignende skrig er umiskendeligt.

Hvad betyder påfuglen i Indien og andre steder?

I Sydasien er den national, hellig og overalt. Påfuglen har været Indiens nationalfugl siden 1963. I hinduismen er den ridedyr for krigsguden Kartikeya, og Krishna bærer næsten altid en påfuglefjer i kronen, så fjeren alene udtrykker hengivenhed. Den pryder stoffer, smykker, bryllupper og festkunst; en afsender fra Indien eller Nepal, der skriver 🦚, mener langt oftere skønhed, velsignelse eller hjem end hån.

Længere væk ærer yeziderne i det nordlige Irak Melek Taus, Påfugleenglen, som deres vigtigste guddommelige skikkelse. I græsk mytologi var fuglen helliget Hera, som satte den dræbte vogter Argos’ hundrede øjne i dens fjer. Tidlig kristen kunst brugte påfuglen som symbol på udødelighed ud fra en gammel tro på, at dens kød ikke rådnede.