Spejlvendt spørgsmålstegn

Et retorisk spørgsmål eller et ironisk blink.

Det var en bogtrykkers idé. I 1580’erne indførte englænderen Henry Denham, som oftest får æren, dette spejlvendte spørgsmålstegn, perkontationstegnet, som et særligt spørgsmålstegn, især til spørgsmål stillet for effektens skyld: “Hvem ville takke nej til sådan et tilbud⸮” Det blev kun brugt lidt og forsvandt i løbet af 1600-tallet. Middelalderens skrivere havde allerede et beslægtet tegn, punctus percontativus.

Sit andet liv fik det fra Frankrig. I 1899 foreslog digteren Alcanter de Brahm et point d’ironie, et ironitegn med sin egen form (en samtidig beretning sammenlignede det med en lille pisk), så læseren vidste, at sætningen ikke var ment bogstaveligt. Det slog aldrig an, men ønsket om et ironitegn levede videre, og ⸮ er det færdige tegn, man låner til rollen i dag.

Hvad betyder det, når nogen sender ⸮?

Som regel: tag det ikke bogstaveligt.

Dem, der bruger ⸮ i beskeder og opslag, sætter det, hvor der ellers stod ? eller punktum, for at markere ironi, spillet overraskelse eller et spørgsmål uden behov for svar: “Endnu et møde, der kunne have været en mail⸮” Det lyder som regel tørt og vidende, som et løftet øjenbryn.

Tegnet er sjældent, så mange kender det ikke og tror, det er en tastefejl eller en visningsfejl. Er tonen vigtig, så sig den også med ord. Vises en tom firkant, mangler læserens skrifttype tegnet; beskeden indeholder stadig ⸮.