Dobbelt bindestreg

Det skelner en bevaret dobbelt bindestreg i en transskription fra redaktørens egne linjeskift. Et engelsksproget håndskrift fra omkring 1650–1730 bruger et dobbelt tegn til at dele et ord ved linjeslut. I tyske transskriptioner bevarer ⹀ dobbelte bindestreger fra håndskrifter og Frakturtryk, en gotisk skrifttype. Så er kildens bindestreg stadig synlig, mens den maskinskrevne tekst får moderne linjeskift.

Den tyske forfatter Arno Schmidt brugte tegnet i sin ikke-standardiserede stavning i midten af det 20. århundrede. Han satte det i nogle sammensætninger og mellem ord, der normalt ikke danner en sammensætning, for at fremhæve orddele eller antyde en særlig bibetydning.

Når en ægte dobbelt bindestreg ikke var tilgængelig, brugte nogle transskriptioner = som erstatning; et Unicode-forslag fra 2011 dokumenterer denne løsning. Lighedstegnet er længere og tyndere og derfor ikke en perfekt erstatning.

Hvad betyder ⹀, når nogen sender det?

Læs et enkelt ⹀ som et kildetegn, indtil sammenhængen fortæller mere. I en transskription eller et citat fra et gammelt tryk bevarer det kildens dobbelte bindestreg. I et citat af Arno Schmidt kan det fremhæve en sammensætning eller en del af et ord. Hvis sådanne spor mangler i en chat, så spørg, hvilken tekst eller konvention afsenderen mener.