Tegn 18CA7 i khitansk småskrift

Katalognavnet identificerer tegnet, ikke dets læsning.

𘲧 hører til den historiske khitanske småskrift, som blev brugt til at skrive khitansk. Skriften er kun delvist tydet, så identifikationsnavnet alene fortæller ikke, hvordan tegnet læses.

Læs det sammen med nabotegnene i en indskrift: Det kan være del af en gruppe i stedet for et helt ord i sig selv.

Hvordan blev khitansk småskrift brugt?

Det var et officielt skriftsystem for khitansk.

Den historiske beretning placerer skriftens tilblivelse omkring 925, da Yelü Diela udviklede den til khitansk. Den blev brugt sammen med kinesisk på mindesmærker for bedrifter, til stamme- og landsbynavne, diplomatiske breve, flag, tællebrikker, mærker, prøver, digte og oversatte bøger.

De bevarede eksempler er især gravskrifter i sten — indskrifter på grave — samt tekster på andre monumenter, mure, spejle, tællebrikker, mønter uden for almindelig cirkulation og en jadekop. Skriften blev brugt under Liao, Vestlige Liao og Jin; under Jin indtil 1191, da et kejserligt dekret afskaffede de khitanske skrifter. De senere store og små jurchenske skrifter var modelleret efter det khitanske par.

Hvorfor ser 𘲧 forkert ud?

Khitansk tekst kræver formning af tegn og understøttelse af lodret layout.

Khitansk tekst blev traditionelt skrevet i lodrette kolonner, der blev læst fra højre mod venstre. Tegn, der repræsenterer lyde, kaldet fonogrammer, danner ofte grupper på to til otte tegn; særlige regler for skriften bestemmer deres rækkefølge og afstand.

En skrifttype kan vise 𘲧 alene, mens et program viser en hel passage for bred, uden lodret stabling eller drejet. Korrekt visning kræver en skrifttype, der understøtter khitansk, og software med understøttelse af lodret layout; en layoutfejl betyder ikke, at tegnet er ændret.