Øverste venstre halvparentes

Det åbner et redaktionelt tekststykke; udgavens tegnforklaring fastlægger betydningen.

I en videnskabelig udgave åbner ⸢ normalt det øverste par halvparenteser ⸢...⸣. Parret viser en redaktionel beslutning om kildeteksten, for eksempel skade, delvist læselige spor, rekonstruktion eller rettelse; det er ikke et almindeligt citationstegn.

Parret findes i udgaver af gamle tekster, herunder translittereret kileskrift (et oldgammelt skriftsystem med kileformede tegn) og materiale fra oldtidens Egypten. Redaktører bruger også firkantede parenteser, spidse parenteser, tuborgklammer og prikker til andre indgreb. Udgavens tegnforklaring viser, hvad denne redaktionelle parentes betyder dér.

Hvorfor varierer ⸢ fra udgave til udgave?

Forskellige redaktionelle traditioner tillægger samme par forskellige betydninger.

Moderne redaktionel praksis med halvparenteser findes i epigrafiske og papyrologiske udgivelser fra slutningen af 1800-tallet. Epigrafik undersøger indskrifter; papyrologi undersøger gamle dokumenter skrevet på materialer som papyrus. Leidenkonventionen søgte et fælles system i 1931, men de enkelte udgaver fastlægger stadig deres egne tegn.

Nogle egyptologiske transskriptioner bruger for eksempel parret til at vise delvis ødelæggelse. En digital aramæisk eller fønikisk udgave kan bruge det om spor, der stadig kan læses delvist. Nogle epigrafiske og papyrologiske udgaver bruger det om et forkert eller udskiftet bogstav, som redaktøren retter. Følg udgavens tegnforklaring.

Hvordan skriver jeg ⸢?

Brug Unicode-input for at få det præcise tegn.

Hvis dit redigeringsprogram understøtter indtastning af Unicode-kodepunkter, skal du indtaste 2E22; tastetrykkene afhænger af programmet. De almindelige taster [ og ] indsætter andre tegn og angiver ikke det samme redaktionelle indgreb.

En skrifttype eller dokumentskabelon uden dette specialtegn kan vise en firkant for et manglende tegn. Hvis tegnet ligner ⌈ eller ⌜, skal du kontrollere tegnet, før du udgiver transskriptionen.