Arabisk hævet alif

Det markerer et langt ā, hvor der ikke skrives en fuld alif. Det kaldes også lille alif og læses efter det bogstav, det er knyttet til. I هَٰذَا viser tegnet over ه den lange vokal i hādhā (”dette”); det er ikke en ekstra konsonant.

Tegnet udviklede sig som en måde at markere udeladte alif’er på. De undersøgte koranmanuskripter fra islams første to århundreder mangler dolk-alif; i det 11. århundrede beskriver koraniske traditioner lodrette streger for udeladte alif’er.

Hvorfor står alif over bogstavet?

Det bevarer stavningen og tilføjer en læseanvisning.

Koranens rasm – tekstens nedarvede stavemåde – kan udelade en udtalt lang vokal. Dolk-alif fungerer som en miniature-alif over linjen. Fatha markerer en kort vokal, madda hører til en fuld alif, og alif wasla er bogstavets begyndelsesform; de har forskellige funktioner. En koranudgave fra Kairo brugte dolk-alif i det 20. århundrede til at hjælpe læserne med at skelne mellem ord med samme rasm, blandt andet al-kitāb og al-kutub.

I moderne arabisk forekommer tegnet i nogle få faste ord og er sjældent selv i fuldt vokaliseret prosa, hvor en fatha ofte bruges i stedet. Koranens sider bevarer det som en tydelig anvisning til recitation.

Hvordan skriver jeg dolk-alif?

Placér det efter det arabiske bogstav, det hører til. Indsæt det med Unicode eller en tegnvælger; det er et kombinerende tegn, ikke en selvstændig alif med egen bredde.

En Windows 10-bruger rapporterede i 2018, at arabiske 101/102-layouts ikke havde en særlig tast. En tegnvælger eller et tilpasset tastaturlayout kan bruges til at indsætte tegnet.

Hvis fatha eller shadda sidder på samme bogstav, placerer en arabisk-kompatibel skrifttype tegnene i en stak. Hvis tegnet svæver eller kolliderer med andre tegn, så prøv den samme tekst i en anden arabisk skrifttype, før du ændrer tegnrækkefølgen.