Malayalam-bogstav E

Det står for den korte e-vokal på malayalam. I latinsk translitteration skrives den e; ഏ står for den længere modpart.

Tidlige malayalamtekster brugte Vatteluttu, et ældre skriftsystem for sproget. Kilder daterer Vazhappally-indskriften til omkring 830 e.Kr. og Vazhappally-pladerne til 882–3 e.Kr.

Vatteluttu blev brugt til at skrive det lokale sprog, mens Grantha blev brugt til sanskrit. Begge udviklede sig ad hver sin vej fra Brahmi, et ældre sydasiatisk skriftsystem. Da malayalam tog sanskritord til sig, trak skriften på begge traditioner og bevarede måder at skrive dravidiske lyde på; Tigalari er et beslægtet skriftsystem fra Grantha-traditionen.

Hvad er forskellen på എ og ഏ?

എ er kort; ഏ er lang.

I en stavelse med en konsonant står െ for den korte vokal og േ for den lange. Disse afhængige vokaltegn sættes på en konsonant; എ og ഏ er selvstændige bogstaver, der bruges i begyndelsen af en stavelse.

Den ældre Grantha-skrift markerede ikke kort og langt e på samme måde. Malayalams stavning fik særskilte vokaltegn i midten af 1800-tallet, med en tilsvarende forskel for o.

Hvordan skriver jeg എ?

Brug en fonetisk inputmetode til malayalam eller et InScript-layout. Vælg den selvstændige vokal, ikke dens afhængige tegn.

På det udvidede InScript-layout, der er dokumenteret i 2011, skriver Shift+Z എ; Z uden Shift skriver െ.

Skriv konsonanten før dens vokaltegn. Malayalam viser െ til venstre for konsonanten, selv om tegnet står efter den i tekstens rækkefølge.