Arabisk lille højtstående rektangulært nul

Udtal det markerede alif ved en pause; udelad den lange vokal, når du læser videre.

I Hafs-traditionen, en overleveret måde at recitere Koranen på, kaldes tegnet ṣifr mustaṭīl qāʾim. Det står over et alif: Ved waṣl (sammenbinding med det næste ord) udelader man det lange „a”; ved waqf (pause) udtaler man det. Nogle Hafs-vejledninger regner disse tilfælde blandt de „syv aliffer”, men reglen gælder ikke alle læsetraditioner eller udgaver.

Tegnet indgår i en længere historie med markeringer, der blev føjet til koranmanuskripter for at vejlede recitationen. Røde prikker var den almindelige vokalnotation i koranmanuskripter fra begyndelsen af det 8. århundrede til slutningen af det 10. eller det 11. århundrede. En bevaret kodeks fra slutningen af det 8. eller det 9. århundrede bruger et sjældnere system, hvor bogstavformer markerer vokaler. Eksemplerne viser flere udviklingsveje for notation, men daterer ikke ۠ selv.

Hvordan skriver jeg ۠?

Sæt ۠ efter dets grundlæggende alif; en egnet skrifttype placerer det over bogstavet.

Til en Quran/Tanzil-tekstpipeline dokumenterer Text-Fabric ASCII-tokenet " for ۠. Det hører til dette dataformat og er ikke en almindelig tastaturgenvej.

Uden et grundlæggende alif kan en prikket cirkel blive vist; det er en visningshjælp, ikke en del af ۠. Hvis tegnet placeres forkert, kan skrifttypen eller arabisk formatering være årsagen.