Mandeisk tegnsætning

Det markerer en stor pause i mandeisk tekst.

Mandeisk skrift bruger få tegnsætningstegn. Et Unicode-forslag fra 2008 beskriver et mindre tegn til en kort pause, som et komma, og et større tegn til en stor pause, som et punktum. Det større tegn, ࡞, kan stå i begyndelsen eller slutningen af et afsnit og gøre grænsen synlig.

Den mandeiske skrift udviklede sig fra skriftformer, der blev brugt i den sene parthiske periode, de sidste århundreder af Det Parthiske Rige; den genkendelige form forbindes især med det andet århundrede e.Kr. Historisk er den også knyttet til de regionale skrifter fra Elymais og Characene samt til parthisk kancelliskrift, rigets formelle administrationsskrift. Bogstavrækkefølgen følger den bredere aramæiske alfabettradition, som også findes i hebraisk og syrisk.

Hvorfor kan mandeisk tegnsætning se mindre ud?

I et manuskript kan det samme tegn vises i mindre størrelse.

I kolofoner i religiøse manuskripter — afsluttende noter sidst i et manuskript — vises tegnet normalt mindre. Den mindre visning er ikke et særskilt Unicode-tegn; skriftstørrelsen bestemmes af skrifttypen.

Et kodningsforslag fra 2008 beskriver traditionel og liturgisk brug af mandeisk skrift i Iran, Irak og andre steder. Moderne ny-mandeisk stavning bruger også tegnet som afsnitsadskiller.